Pude med firkanter lavet af garnrester

Sidste uge er gået med et projekt jeg længe har villet i gang med og jeg er super spændt på resultatet 😀

Hver gang jeg anskaffer mig noget nyt garn, laver jeg 3-4 små firkanter som laves ligesom den inderste firkant til mine grydelapper i 24 farver.

Lige før weekenden havde jeg så endelig en ordentlig bunke:)

September 2015 001

Jeg besluttede mig for at lave en pude og så gik jeg i gang med min ynglingsbeskæftigelse – farvesammensætning!!!

September 2015 002

Jeg brugte et pudebetræk af den størrelse jeg vil lave puden i og så begyndte det store puslespil – jeg endte med 17×17 firkanter, hvilket giver et pudevår på ca 50cm

Jeg havde kun EN! firkant tilovers, som i kan se på billedet nedenfor – den må udgøre starten på næste projekt med små firkanter 😀

September 2015 017

Nu skulle jeg så beslutte hvordan jeg ville sy mine firkanter sammen – jeg valgte at hækle dem sammen med luftmasker i forreste maskeled fra vrangsiden

September 2015 024

Derudover valgte jeg en mørkerød/bordeau garn til sammensyningen, da jeg synes den farve passer godt til min grå sofa :)

Nedenunder kan man se hvordan sammensyningen så ud fra retsiden da jeg var færdig med alle sammensyninger i den ene retning:

September 2015 018

Jeg lavede en kædemaske mellem hver firkant for at firkanterne ikke skulle blive strukket for meget ud i hjørnerne

Vrangsiden ser også ret interessant ud :)

September 2015 021

Jeg regner med at være færdig med puden i næste uge, men nu må vi se – jeg har altid gang i tusind forskellige projekter :)

 

 

 

 

Babette Tæppe

Så er jeg (Tanya) gået i gang med et stort Babette Tæppe, som jeg laver af garnrester, der passer til hæklenål nr 3

August 2015 002

Jeg laver tæppet i mormorfirkanter med 2, 4, 6, 8, 10 og 12 rækker dobbeltstangmasker

August 2015 003

Som i kan se er det mange firkanter det handler om – jeg har forsøgt ikke at lave to ens farvekombinationer :)

 

Sådan så arbejdet ud inden jeg begyndte at samle det (jeg har ret mange lyserøde garnrester 😉 )

August 2015 004August 2015 005

 

Jeg har nu lavet en prøve på en type samling – jeg synes det får arbejdet til at se lidt tykt og mørkt ud, så jeg må lige overveje om jeg vil fortsætte i denne retning

August 2015 006

 

Jeg er åben for forslag til samlinger :)

Kreativ Fritid i Viborg

 

 

Forrige fredag var jeg (Tanya) i Viborg til messen for Kreativ Fritid, som er en messe der fylder to af hallerne i Tinghallen med boder der tilbyder alt i strik, hækling, broderi, filtning, patchwork, knipling, vævning og meget meget mere.

September 2015 087

Se lige den skønne blanding strømper i alle regnbuens farver :)

September 2015 088

Der var super mange lækre stoffer på messen – både unikke, håndfarvede og smukke mønstrede stoffer.

September 2015 090

Jeg elsker sådan en garnreol der bugner af farver – det kriblede hele tiden i fingrene for at komme hjem og hækle 😀

 

Se mere om Kreativ Fritid her